A plated dish on a Villa Hesnæs table.

VORES KØKKENMANIFEST

NATUREN ER VORES MUSE

Vi låner og kopierer den i al dens magt og vælde; smage og farver. Køkkenet arbejder med økologi og allerhelst råvarer fra egnen og egen have. Velsmag, dyrevelfærd og proportionerede portioner.

Villa Hesnæs er ikke en restaurant, men vores kokke står klar til at servere alle dagens måltider for gæster der bor i villaen. Vi serverer morgenmad der mætter. Snacks til den lille sult. Altid finder du på menuen lidt til den søde tand.

Vores egen anlagte permakøkkenhave er toppet med ålegræs og byder på kartofler, tomater, ærter, asparges, med mere. Æg og andre gode råvarer får vi fra Lammehave Økologi, hvor både høns, lam, svin og marker trives for vores alles bedste.

Vores vinleverandør er fra Hesnæs. Mere lokalt bliver det ikke, og han er ovenikøbet en af de bedste af slagsen. L’Esprit du Vin ved Jørgen Christian Krüff er passioneret og har blandt andet haft stor betydning for introduktionen af biodynamiske vine. Vi bad ham udfylde villaens vinkort. Det har han gjort med stor sikkerhed og endda gemt lidt i kælderen til den ekstra gode fejring af det gode liv.


Til frokost serverer vi den lette af slagsen tilpasset din dag indenfor, udenfor, ved stranden eller pakket til udflugten eller vandreturen. Tal med kokken inden din tur, og vi pakker madpakken til dig.

Aftensmaden skeler til det franske køkken og er inspireret af retter, vi selv gerne vil spise, når vi holder ferie. Sidder du dejligt i sofaen foran pejsen, serverer vi den gerne for dig lige dér. Du kan forvente noter og smage fra det franske, kombineret med det falsterske køkken og kokkenes livretter.

Der er service fra kl. 8.00. Sidste seating kl. 20.30. Kokkene går hjem når du har fået noget sødt. 



Find vores seneste menuer